Seneste nyheder

AKKC gentager succesen med adventshygge for hele familien ved De Syngende (Jule)Træer

Julemusik ved 62 af De Syngende Træer i Kildeparken, 250 levende lys i vintermørket, et pigekor med smukke julesange og mulighed for at købe søde julelækkerier. Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) gentager i år succesen fra sidste år med åbning af parken med De Syngende (Jule)Træer og et ekstra skud gratis julemagi midt i Aalborg 1. søndag i advent, 3. december.

Skønne sonater af Nielsen og Debussy

Det er to dedikerede kammermusikere, der har fundet hinanden i et nyt samarbejde, som publikum får glæde af ved en koncert i Intimsalen i Musikkens Hus mandag 20. november. Yana Deshkova kender mange måske som koncertmester i Aalborg Symfoniorkester, og Amalie Malling er kendt fra talrige koncerter både i Danmark og udlandet – og også som solist hos Aalborg Symfoniorkester.

Det bliver MACNIFICENT med McIntyre

Inden længe kigger den verdenskendte comedystjerne Michael McIntyre forbi det nordjyske med sit helt nye show, som han lige nu er på verdensturné med. Den britiske komiker går på den store scene i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) torsdag 7. december 2023 – og det bliver helt og aldeles MACNIFICENT!

Eksklusiv koncert med Emma Sehested Høeg

Emma Sehested Høegs er en musiker, som har nået nye højder i 2023. Hendes store talent har gjort at billetterne til tidligere forestillinger er blevet revet væk – nu imødekommes den store efterspørgsel, med tre eksklusive koncerter, en af dem er i Musikkens Hus til maj.