Madama Butterfly
Puccinis mesterværk
Der venter publikum noget af Puccinis smukkeste og mest gribende musik i denne operaklassiker om den unge, japanske geisha Cio-Cio-San – Butterfly, der bliver gift med den amerikanske marineløjtnant Pinkerton. Kort tid efter rejser han hjem, og i tre år venter hun længselsfuldt og tålmodigt på ham. Butterfly bor i hans hus med deres søn, som Pinkerton ikke kender til.
Da han endelig vender tilbage er det i selskab med sin nye amerikanske hustru. Parret vil have drengen med til USA, men Pinkerton er for fej til selv at møde Butterfly og sender i stedet sin hustru og en konsul. Butterfly indser nu, at hun har mistet alt – både sin mand, sit barn og sin ære. Hun tager en gribende afsked med sin søn og tager livet af sig selv. Den tragiske kærlighedshistorie har affødt en perlerække af udødelige melodier – en rigtig god begynderopera.
Synges på italiensk med danske overtekster.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – Kulturtid.dk
”En kraftpræstation! Det er det første ord, man kommer i tanke om, når man overværer Den Jyske Operas opsætning af en af de oftest opsatte operaer, nemlig Giacomo Puccinis Madama Butterfly, for her er tale om en helt igennem imponerende opsætning under Ulrich Peters instruktion”.
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – operamagasinet Ascolta
”Alt er simpelthen ærligt, og det er lige nøjagtigt det, vi har brug for! Gode operaer, klassikere, i gode opsætninger”…. ”Fremragende sangere i store og små roller”.
Local Time
- Timezone: America/New_York
- Date: 16 nov 2024
- Time: 13:30