HJERTERNES FEST I SKAGEN
Julen er kendt som højtiden for kærlighed, omsorg og generøsitet. Derfor er nogle af Skagens kendte hoteller, spisesteder samt Kystmuseet Skagen gået sammen for at lancere et nyt juleevent, hvor alle indtægter går ubeskåret til en god sag.
Juleventet ”Hjerternes Fest i Skagen” finder sted den 9. november kl. 14:00-16:00 på Kystmuseet Skagen, og her i de historiske rammer er de deltagende hoteller og restauratører placeret på forskellige lokationer, hvor gæsterne kan smage forskellige lækre varianter af glögg. På museet vil der også være udklædte statister fra Skagen Egnsspilforening, der levendegør Skagens historie, og herrekoret Gasterne optræder med nogle stemningsfulde julesange i løbet af eftermiddagen.
Alle billetindtægter går til foreningen Skyggebørn, og til arrangementet kan man derfor møde Lotte Thomsen og Marlene Ægidiussen Jensen, der fortæller om sorgarbejdet med børnene i regi af Skyggebørn.
”Hjerternes Fest” er planlagt til at blive en ny årlig tradition, som skal gentages hvert år, hvor man hvert år vil støtte en ny god sag.
Entré til arrangementet koster kr. 195, og man kan købe billet via Kystmuseet.dk eller på Kystmuseet Skagen.
De deltagende aktører er:
Kystmuseet Skagen
Flere af de deltagende hoteller og restauranter forsætter juleindsamlingen i form af ”Glögg for en god sag”, hvor 15 procent af indtægterne fra salg af glögg ligeledes også går til Skyggebørn her i 2024.
Local Time
- Timezone: America/New_York
- Date: 09 nov 2024
- Time: 8:00