Date

22 sep 2024

Time

14:00

ALL THAT JAZZ – BIRD (Instruktion Clint Eastwood, 1988.)

FOLKEUNIVERSITETET, CINEVISTA & JAZZCENTRET PRÆSENTERER:

Clint Eastwood har i størstedelen af sit lange liv været inkarneret jazzfan – og tillige en habil pianist. Derfor var det egentlig ikke nogen overraskelse, at en af sin generations største og bedst betalte actionhelte stod bag den noget smallere film om et af jazzhistoriens største ikoner. Bird bygger på historien om jazz legenden Charlie Parker.

Parker voksede op i Kansas City, Missouri og lyttede allerede som teenager i 1930’erne til de mange lokale bands, bl.a. Count Basie’s bigband – og ikke mindst bandets 1. tenor sax Lester Young. Senere var Parker i 40’ernes New York primus motor i udviklingen af den nye jazzstil bebop, der groft sagt blev skabt sent om natten af unge musikere under jamsessions i små Harlem klubber som fx Mintons Play House – efter de typisk havde tjent aftenens hyre andre steder i byen i diverse populære swing bands.

Bebop var en revolution af jazzmusikken, som flyttede musikkens fokus fra brugsmusik/dansemusik til en mere kompleks ’lyttemusik’. Bopen tog musikkens parametre som harmonik og improvisation til et – for jazzens – nyt niveau. Samtidig steg kravene til musikernes tekniske og teoretiske færdigheder betragteligt.

De måtte dog samtidig kæmpe hårdt for at opbygge et fast publikum og opnå jazzens daværende establishments anerkendelse. Dizzy Gillespie mestrede den del noget bedre end fx Parker. Til kulturens mørke sider hørte desværre også et udbredt narko-(primært heroin) misbrug, der bl.a. førte til Parkers (og flere samtidiges) alt for tidlige død.

Musikken og stilen overlevede dog. Den blev op gennem 1950’erne – 60’erne en del af  den etablerede moderne jazz og samtidig en løbende inspirationskilde for både ældre og upcoming musikere, der ville forny eller udvikle deres musikalske sprog.

Charlie Parker spilles i filmen meget overbevisende af Forest Whitaker.

Filmen introduceres af docent Torben Amstrup, musikhistoriker ved Det Jyske Musikkonservatorium. Efter filmen er der kaffe og kage (som en del af prisen) og mulighed for at reflektere over filmen i godt selskab i Center for Dansk Jazzhistories atmosfærefyldte lokaler.

Entré: kr. 125.-, medlemmer kr. 62,50

Lokation

Center For Dansk Jazzhistorie
Kjellerups Torv 2, 9000 Aalborg
  • 00

    days

  • 00

    hours

  • 00

    minutes

  • 00

    seconds

Byer

Aalborg

Lokation

Center For Dansk Jazzhistorie
Kjellerups Torv 2, 9000 Aalborg
QR Code

Local Time

  • Timezone: America/New_York
  • Date: 22 sep 2024
  • Time: 8:00

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *