Kom til traditionsrigt julemarked på Børglum Kloster
Trænger du og familien til at komme i julestemning? Så skal I sammen komme forbi Børglum Kloster og nyde vores hyggelige julemarked, hvor I kan finde alt, hvad julehjertet begærer.
Julen er den eneste tid på året, hvor vi har åbnet vores private stuer, og her er der garanti for unik julestemning. Vi har dekoreret hele klosteret med julehjerter, gran, krybbespil, kravlenisser og alt den anden pynt, det hører julen til.
På vores julemarked sørger vi for, at der holdes forskellige julearrangementer, og vi har bl.a. haft besøg af et nisseorkester, der var til stor glæde for alle i alle aldre.
Arrangementer på årets julekalender
I juletiden åbner vi ekstraordinært for klosterets private stuer for at sikre stemningsfulde omgivelser til vores julemarked. I år kan I forvente omkring 30 forskellige boder med alt fra kunst til håndværk og madboder med lokale delikatesser produceret af lokale producenter og med lokale råvarer. Kunst- og håndværksboder med julepynt og diverse, og maden kan I nyde i den renoverede hestestald.
Vi tilbyder ligeledes en helt fantastisk brunch eller aftenbuffet i vores café, hvor I kan nyde smagen af jul i fællesskab med jeres kære. Hvis I ønsker brunch eller aftenbuffet, skal I huske at forudbestille dette.
I kan få et overblik over vores åbningstider i denne sæson i boksen til venstre.
Julemad til den lækkersultne
I vores café bugner det med gode madtilbud. Til vores julemarked søger vi for, at du får stillet sulten med traditionelle og velsmagende juleretter. Hvis du skal have stillet tørsten, så hjælper vi med at skænke et godt glas gløgg.
Vil du gerne tale med caféen? de kan kontaktes på
Kontakt Café Vognporten:
En verden af julepynt i den røde stald
I vores julepyntsbutik finder du en verden af julepynt og god inspiration til julegaverne, og vores personale står altid klar til at komme med gode råd og vejledning.
Entrépriser til julemarked 2024
Juleweekend med adgang til den private del af klostret:
Bemærk forhøjet entrépriser og ingen rabatordninger.
Voksne 110,-
Børn 0-6 år gratis
Børn 7-12 år 50,-
Åbningstider
15. november (fredag), 16. november (lørdag) og 17. november (søndag) 10-17
22. november (fredag), 23. november (lørdag) og 24. november (søndag) 10-17
Tirsdag 26. november kl 16-20 – det eneste aftenåbent. Afsluttes med fyrværkeri kl 20.00
30. november (lørdag), 1. december (søndag) 10-16
7. december(lørdag), 8. december(søndag) 10-16
Local Time
- Timezone: America/New_York
- Date: 22 nov 2024 - 15 dec 2024
- Time: 4:00