Rundvisning i Apotekersamlingen
Nu kan du træde ind i en mærkværdig verden med gamle lægemidler, sære miksturer og salver lavet af pulveriserede mumier, hvalolie, hjorteblod og andre eksotiske ingredienser. Det foregår på loftet i Jens Bangs Stenhus – det markante renæssancehus fra 1624 midt i Aalborg.
I næsten 350 år blev der drevet apotek i husets stueetage, og loftet allerøverst oppe gemmer på en sand skatkiste af anekdoter og apotekergenstande. Fra 1665 og helt frem til 2013, hvor huset rummede Svane Apoteket, har de skiftende apotekerne gennem årene sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet – ganske som enhver anden familie, der lige skal have ryddet ting af vejen.
Derfor kan du nu bogstavelig talt træde ind i fortiden blandt skranke, krukker, glas og andet apotekerinventer fra de sidste 350 år. Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og du vises rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra det ikoniske Svane Apotek.
Samlingen er fyldt med mange forunderlige og sære miksturer og salver, som i dag virker ret eksotisk, men som i gamle dage var en naturlig del af medicinskabet. Undervejs fortæller museets guide blandt andet om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl. Og så får du selvfølgelig også anekdoterne om husets mange apotekere.
Pris: 95 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr.
Bemærk venligst: Købte billetter refunderes ikke, og de byttes ikke til andre datoer eller arrangementer.
Local Time
- Timezone: America/New_York
- Date: 03 nov 2024
- Time: 5:00