Kunsterisk værksted: Linoluemstrykkeri
Slip skaberkraften fri i de kunstneriske værksteder, hvor en kunstner guider dig i brugen af materialer og metoder. Vi lader os inspirere af kunsten omkring os.
Måske kender du linoleumstryk og små stempler med fine motiver? Der findes mange forskellige måder at lave tryk på, og kunstnere har altid udforsket trykkemetoder. I denne workshop eksperimenterer vi selv med forskellige teknikker til at lave tryk. Vi bevæger os væk fra det traditionelle tryk, og skaber bl.a. vores egne trykkeredskaber.
Vi lader os inspirere af kunsten omkring os på museet.
Om kunstnerisk værksted
I de kunstneriske værksteder skal vi have materialerne mellem hænderne. Du bliver guidet og vejledt af en uddannet kunstner og sammen undersøger og eksperimenterer vi – nysgerrige på, hvad vi kan med en teknik eller et materiale. Fordi vi eksperimenterer, kan du være med på lige præcis de forudsætninger, du har.
Din billet inkluderer lækre materialer og kyndig vejledning fra vores huskunstner. Man kan aldrig vide hvad vi ender med at have i hænderne, så husk at lade dit fineste tøj blive hængende i skabet derhjemme.
Du er velkommen til at købe drikkevarer eller snacks i Brasseriet og nyde dem i værkstedet mens vi eksperimenterer.
PRAKTISK INFORMATION
– Pris: 150,- pr. gang + entré til museet.
– Årskortholdere skal også købe billet, men har fri entré til museet – i mange tilfælde for både kortholder og for en ledsager – www.kunsten.dk/klub
– Alle kan være med uanset erfaring.
– Har du allerede været med til linoleumstrykkeri på Kunsten eller har du måske selv været i gang derhjemme? Kom og eksperimentér med dine teknikker og tag gerne dine tidligere tryk-blokke med, hvis du vil videreudvikle dem.
– Alle materialer er inkluderet i prisen og du må selvfølgelig beholde de ting du laver.
Local Time
- Timezone: America/New_York
- Date: 05 dec 2024
- Time: 11:00