Redning af Halloween-parade sikrer Nykøbings uhyggelige tradition

Skrevet af: Vagthavende
5 okt, 2023 - 10:10

Traditionen med den uhyggelige Halloween-parade i Nykøbing i uge 42 reddes fra aflysning takket være en hjælpende hånd fra lokale virksomheder. Parade, der i årevis har været en hjørnesten i byens Halloween-festligheder, blev truet af budgetbegrænsninger tidligere på året.

Håbet blev genoplivet, da Lisbeth Thrysøe, handelschef i Mors Handel, bad medlemmerne om økonomisk støtte. Otte lokale virksomheder, herunder Jyske Bank, Løvbjerg, Art and Craft, Clockhuset, Wiiben, Prebens Vinhandel, Sportigan og Aja Kidz, trådte til og donerede samlet 25.000 kroner for at sikre paradeens overlevelse.

“Uden flere midler i år kunne Limfjordsteatret ikke gennemføre paraden. Men med en ekstra donation fra otte medlemmer lykkedes det. Derfor er vi glade for igen i år at kunne gennemføre den meget populære parade, som trækker folk til fra nær og fjern og udenfor øen,” udtaler Lisbeth Thrysøe.

For at sikre fremtidige Halloween-events har Mors Handel, Morsø Kommune og Limfjordsteatret nedsat et udvalg, der skal arbejde på at udvikle og afvikle konceptet i uge 42. Målet er at skabe spændende events, der fortsat tiltrækker folk til byen og gavner handelslivet i Nykøbing.

Chris Trans Lundquist, markedsdirektør fra Jyske Bank, udtaler, “Paraden er ganske enkelt et varemærke for Nykøbing og en kæmpe turistattraktion. Og det ville være ærgerligt at miste det event. For når der trækkes folk og handel til byen, er det også til gavn for os.”

Udover Nykøbing har flere af øens større byer også kastet sig ind i Halloween-feberen med uhyggelig dekoration og aktiviteter. Mors Handel støtter også landsbyerne i deres indsats for at skabe uhygge i oktober, og flere landsbyer er kommet med på bølgen.

For det fulde program for Halloween i uge 42 i Nykøbing henvises til Mors Handel og Morsø Kommunes hjemmesider.

Se flere nyheder