PLATT-FORM i topform

Skrevet af: Vagthavende
7 feb, 2024 - 14:02

Den populære satiregruppe PLATT-FORM med Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby er inden længe klar til at få nordjyderne til at tisse i bukserne – af grin, selvfølgelig – med deres store successhow ’Er vi gået for langt?’. Og formen er bedre end nogensinde før, når den satiriske trekløver indtager scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) lørdag 9. marts 2024.

Er det okay ikke altid at kunne lide sine børn – og er det normalt ikke at kunne lide andres? Må man stikke en finger i jorden uden at bede om samtykke, og hvor mange filtre skal der til for at tage en selfie som 40-årig? PLATT-FORM er igen klar til at udstille danskerne og ikke mindst hinanden med bidende og kærlige satire og knivskarpe ørehængere – og formen er bedre end nogensinde før.

Den satiriske trio, bestående af Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby, står klar med sang, sjove tekster og kærlige satiriske spark til både dem selv og publikum, når gruppen går på scenen i AKKC’s Europahallen lørdag 9. marts 2024 kl. 20 med det hæsblæsende, gennemmusikalske og vanvittigt sjove show ’Er vi gået for langt?’.

Anmeldere kaster med stjerner
Publikum og anmeldere er ikke i tvivl, når de skal sætte ord på PLATT-FORMS store successhow. Den populære satiregruppe blev overdænget med flotte anmeldelser, da de havde premiere på det længe ventede show ’Er vi gået for langt?’. Showet høstede 6- og 5-stjernede anmeldelser med storrosende ord om den satiriske trekløver.

  • PLATT-FORM er med andre ord i topform, og man fristes ligefrem til at sige, at deres nye forestilling er deres sjoveste og mest musikalske. Byens bedste show – uden sammenligning, skrev CPH Culture om gruppen og det nye show.
  • En kombination af genkendelsens glæde og den fortsatte fornøjelse over krøllet samfundssatire leveret med musikalsk og selvironisk finesse. Vi griner stadig, så maven kramper, skrev ISCENE ligeledes om showet.

Mille Lehfeldt, Laus Høybye og Jakob Fauerby var værtstrioen ved TV2 Charlies satireshow ’Året der Gak 2023’, hvor trioen underholdt publikum med sang og geniale, satiriske indslag.

Billetter til PLATT-FORM – Er vi gået for langt? lørdag 9. marts kl. 20 i AKKC/Aalborghallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 & kl. 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 325 kr. inkl. gebyr. Der er et begrænset antal Study Tickets med 50% rabat til studerende. Læs mere på akkc.dk/study.

Se flere nyheder