Festlige og populære nytårskoncerter med Aalborg Symfoniorkester

Skrevet af: Vagthavende
23 dec, 2023 - 13:12

På dirigentpodiet foran Aalborg Symfoniorkester står danske Magnus Larsson, som nogle måske har hørt i de syv afsnit af podcasten Operaguiden på P2. Aalborg Symfoniorkester er hele Nordjyllands orkester, og igen i år kan nytårskoncerterne ikke alene opleves to gange i Koncertsalen i Musikkens Hus i Aalborg, men også i Støvring, Hobro og Farsø.

Det nye år bydes velkommen med sprudlende og klassiske nytårskoncerter med alt fra vidunderlige wienervalse over traditionelle nytårsværker til smukke arier. Denise Beck synger både en arie fra La Traviata og danske filmhits som Lille Frøken Himmelblå og Jeg sætter min hat som jeg vil. Orkestret er klar til både Strauss og Sullivan, og værten… Ja, han kan vel ikke gøre for, at han har charme.

Tid og sted:

Fredag 5. januar 2024 kl. 19.30 i Musikkens Hus, Aalborg

Lørdag 6. januar 2024 kl. 15.00 i Arena Himmerland, Støvring

Søndag 7. januar 2024 kl. 15.00 i Musikkens Hus, Aalborg

Onsdag 10. januar 2024 kl. 19.30 på Mariagerfjord Gymnasium, Hobro

Fredag 12. januar 2024 kl. 19.30 i Dronning Ingrid Hallerne, Farsø

Medvirkende

Dirigent:                               Magnus Larsson

Solist                     Denise Beck, sopran

Konferencier og solist:   Jens Jacob Tychsen

Koncertmester:                Vesselin Demirev

Aalborg Symfoniorkester

Se flere nyheder