Eksklusiv koncert med Emma Sehested Høeg

Skrevet af: Vagthavende
8 nov, 2023 - 15:11

Emma Sehested Høeg er for alvor i gang med at blive etableret sig som en lysende stjerne på den danske musikscene. Og hendes imponerende tidligere antal solgte billetter er blot et af mange billeder på hendes udvikling og aktualitet som artist.

Hun er nomineret i kategorien Årets Nye Livenavn ved Danish Music Awards 2023 og har netop modtaget Kronprinsparrets Kulturelle Stjernedryspris som en del af How to Kill A Dog teaterkollektivet, hvor kronprinseparret i deres bedømmelse har lagt vægt på modet til at gå nye veje inden for det kunstneriske felt med en kompromisløs kunstnerisk udforskning.

Med denne anerkendelse i ryggen annoncerer Emma Sehsted Høgh nu for første gang i eget navn hele tre koncerter. Til maj 2024 kan hendes storladne og anmelderroste liveunivers opleves i Musikkens Hus’ Intimsal.

Masser af stjerner og anmelderros

I maj 2023 udgav Emma Sehested Høeg sin første samlede pulje sange under titlen ’Dame Dearest (Pilot)’. En udgivelse som fik rosende ord med på vejen fra både GAFFA og Politiken med ønsket om mere. Hun fulgte op med en femstjernet koncert i et udsolgt Store Vega, hvor en begejstret Soundvenue-anmelder beskrev sin betagelse af koncerten som en forelskelse. På Heartland var opbakningen til Emma Sehested Høegs koncert massiv. Vagterne måtte lukke ned for de tilstrømmende musikelskere på grund af sikkerhedshensyn. En koncert som anmelderen tildelte fem stjerner og beskrev med overskriften ”Mens solen gik ned over Heartland, stod en stjerne op”.

Med et band bestående af nogle af landets dygtigste musikere leverer Emma Sehested Høeg livekoncerter, hvor både det dramatiske og musikaliteten er på et særligt højt niveau. Ambitionerne er tårnhøje, og publikum kan se frem til at opleve en koncert, som skubber rammerne for, hvad man kan forvente af en typisk koncertoplevelse.

Hvad: Emma Sehested Høeg
Hvor og hvornår: Intimsalen i Musikkens Hus, 10 maj 2024 kl. 20.00
Pris: Standartbillet 300 kr. / Studerende 162,5 (begrænset antal)

Se flere nyheder