Tophemmelig atombunker åbnes

Skrevet af: Vagthavende
16 feb, 2023 - 14:02

Regan Vest er blevet kaldt ”Danmarks bedst bevarede hemmelighed” og var et tophemmeligt gemmested for kongehuset og regeringen. Her skulle de flygte hen, hvis fjenden invaderede eller kastede en atombombe over Danmark.
Bunkeren er 5.500 kvadratmeter og er bygget ind i en kridtbakke 60 meter under jorden. Den består af fire betonringe, hvoraf de ligger to og to.
Dog er bunkeren ikke længere så hemmelig, da alle nu kan komme de 60 meter under jorden og se, hvordan regeringen og kongehuset skulle bo under en invadering.
Tv2Nord møder Sebastian Justesen Jensen der er en af de helt store fans, som selvfølgelig var med på den første rundvisning. Han er endda ved at læse en bog om bunkeren, og glæder sig egentlig bare til at se, om bunkeren egentlig lever op til hans fascination.

Kun 1000 billetter tilbage
Der er på nuværende tidspunkt solgt mere end 27.000 billetter, som blev sat til salg 1. november 2022, og en af de første, der skulle sikre sig en billet var Solveig Hedegaard Olesen: ”jeg sad klar ved tasterne, da der blev åbnet. Vi købte billetterne et halvt sekund efter, der blev åbnet op fir salget af billetterne”. siger hun til Tv2Nord
Ifølge Solveig er det det mest fantastiske, som er sket i Nordjylland i mange år.
Det er kun muligt at besøge bunkeren via rundvisninger, og dette skyldes sikkerheden og den begrænset plads i bunkeranlægget.

10 skarpe facts om Regan Vest:
1. Atomsikker bunker, der blev opført i al hemmelighed i årene 1963-1968.
2. Bunkeren havde til formål at huse både regering, kongehus og forsvar i tilfælde af en tredje verdenskrig, og den har stået klar til netop det i mere end fire årtier.
3. Anlægget er 5.500 m2 stort og fordeler sig på 4 betonringe, der ligger ovenpå hinanden to og to.
4. Det er nærmest en underjordisk by med plads til 350 personer – fordelt på 232 rum.
5. REGAN Vest er en forkortelse for Regeringsanlæg Vestdanmark.
6. Bunkeren kan modstå en mindre atombombe.
7. REGAN Vest er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen.
8. Anlægget rummer alt, hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende; køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum osv.
9. I 2014 valgte Kulturstyrelsen at frede anlægget, som i dag står komplet med alt originalt interiør. Fredningen var det første skridt mod at åbne REGAN Vest for offentligheden.
10. Det nye museum åbner 13. februar og består af elementer, hvoraf bunkeren er den primære attraktion. Det har modtaget omkring 74 millioner kroner i tilskud fra 9 aktører og et årligt driftstilskud fra den danske stat på 2,6 millioner kroner.

Se flere nyheder